BETINGELSER VEDR. REPARATIONER

Nedenstående betingelser er til enhver tid gældende for benyttelse af reparation hos itreparatøren.
Itreparatøren er berettiget til, uden varsel at ændre betingelserne, såfremt at de gældende betingelser altid vil være at finde på hjemmesiden og synlige i butikken.


Indlevering
Når kunden indleverer sin enhed til reparation i butikken, skal kunden oplyse kontaktinformationer og informationer om den enhed, som kunden ønsker repareret.  
Ved indlevering i butikken aftales der altid, hvor meget reparationen vi koste. Ved diagnosesøgning vil kunden blive kontaktet for accept af reparationen inden denne påbegyndes. Der repareres udelukkende den reparation, som er aftalt, eller den skade, som står beskrevet ved indlevering. Andre reparationer vil kun blive udført med kundens accept.  
Når enheden indleveres, anses aftalen for at være indgået mellem kunde og Itreparatøren. Hvis kunden ønsker en diagnosesøgning, skal kunden betale for denne, medmindre kunden også ønsker at få repareret ved samme indlevering. I nogle tilfælde kan det ikke betale sig at udskifte kostbare dele, hvorfor vi konstaterer, at enheden er totalsmadret. I sådanne tilfælde skal kunden stadig betale for diagnosen.  
Ved indlevering af enheder til reparation er det vigtigt, at det kun er den defekte enhed, som afleveres. Eventuelt tilbehør i form af beskyttelsescovers, opladere etc. bør ikke indleveres (medmindre andet er aftalt).
Itreparatøren kan ikke stilles til ansvar for bortkommet tilbehør.  

Ved diagnosesøgning skal det forventes, at dette kan tage fra 1-5 hverdage, da der skal bruges længere tid på testning og rensning af enheden. Almindelig reparation kan tage fra 30 minutter til et par dage. Alle reparationstider er med forbehold for udsolgte reservedele. Trods vores dag til dag levering på reservedele, kan det forekomme at vores leverandør i nogle tilfælde ikke har varen på lager. Kundens enhed kan derfor først repareres, når den pågældende reservedel er på lager igen.  

Kvaliteten af vores reservedele
Hos Itreparatøren bruger vi altid reserverdele af højeste kvalitet. Apple tillader ikke, at der købes reservedele direkte fra dem, og derfor har vi ikke tilladelse til at kalde reservedele til Appleprodukter originale. Vores reservedele er dog af fuldstændig samme kvalitet, som de dele, der er er at finde i et splinternyt produkt. Ved reparation af modeller fra fra andre producenter vil reservedele så vidt muligt altid være originale, da de leveres direkte fra producenterne og til vores forhandlere.
Vi tester løbende vores reservedele, når vi modtager nye varer for at sikre den højeste kvalitet og service til dig som kunde. Inden udlevering af din telefon, har vi altid testet, at den virker optimalt, når du forlader vores butik. Såfremt der skulle opstå problemer med din telefon efter udlevering, kan du altid gøre brug af din reklamationsret.

Garanti/fabriksgaranti
 
De enheder, der kommer til reparation, er ofte blevet tabt eller på anden måde blevet beskadiget, hvilket kan have forårsaget skade på andre dele end den der, der skal repareres.  
Itreparatøren har ikke mulighed for at tjekke enheder for fejl før reparationen af enheden startes. Af denne årsag gøres kunden opmærksom på, at Itreparatøren's ansvar og garanti kun dækker den pågældende reparation og reservedel, der er brugt til at udbedre den skade, som enheden har været udsat for. Itreparatøren's garanti omfatter udelukkende den udskiftede reservedel og reparation af denne i 36 måneder ved fremvisning af gyldig bon/faktura.  
Ved indlevering af enhed til reparation hos Itreparatøren accepterer kunden, at en eventuel garanti på enheden fra fabrikantens side kan frafalde. Itreparatøren kan ikke stilles til ansvar for frafalden garanti efter, at enheden har været til reparation.

3 års reklamationsret
Vi yder tre års garanti på iPhone reparationer, som er udført hos os. Det betyder helt konkret, at hvis du f.eks får skiftet skærmen på din iPhone og den inden for to år går i stykker på grund af en fabrikationsfejl, så vil vi kvit og frit reparerer din iPhone, så den igen virker. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse eller uautoriserede indgreb. Er der efterfølgende udført reparationer på enheden af andre end Itreparatøren bortfalder al reklamationsret på grund af mulighed for uautoriseret indgreb. Reklamation over fejl og mangler skal meddeles til os inden for rimelig tid efter, at fejlen eller manglen er opdaget eller burde være opdaget. Såfremt du ønsker at gøre brug af din reklamationsret, skal du blot kontakte vores værksted og vi vil være klar til at hjælpe dig.  
Som udgangspunkt er det et krav, at kunden tester enheden for funktionalitet som kamera, lyd, mikrofon, opkald, tastefunktion fra enheden, inden De forlader forretningen som bekræftelse på, at enheden virker funktionelt, når kunden forlader forretningen.
 
Tab af data 
Itreparatøren bestræber sig på at bevare alt data på kundens enhed, men kan ikke gøres ansvarlig for tab af data i forbindelse med en reparation. Det er kundens eget ansvar at tage backup af deres data inden en enhed indleveres til reparation.

Personoplysninger/tavshedspligt
 
Personlige oplysninger, der registreres af Itreparatøren, bliver opbevaret forsvarligt og kun tilgængeligt for betroede medarbejdere. Informationerne lagres enten elektronisk eller på papir i ikke-krypteret form og gemmes i fem år iflg. bogføringsloven. Oplysningerne vil ikke blive overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand.  
Vores tekniker har adgang til fortrolige oplysninger på kundens enhed.
Alle medarbejdere hos iItreparatøren er underlagt tavshedspligt.